Vinterhjul til elbil

Vinterhjul til elbil skal kunne mere end almindelige vinterhjul. Elbiler vejer ofte 300 til 500 kg mere end en tilsvarende benzinbil, har fuldt moment fra start og er følsomme over for rullemodstand. Derfor vælger vi vinterdæk med korrekt belastningsindeks, typisk XL, og fælge, der er godkendt til bilens vægt. Alle sæt leveres monteret, afbalanceret og med TPMS-sensorer, når bilen bruger dem. Vælg din elbil eller indtast nummerpladen.

  • Pasningsgaranti
  • Monteret og afbalanceret
  • Fri fragt på palle
  • Dansk lager – 3–4 hverdage
Gå direkte til resultatlisten

Aktive filtre:

434 varer
Kolonnegitter
Kolonnegitter

Filtrer

Aktive filtre:

Hvorfor elbiler har brug for særlige vinterdæk

Vægten er den største forskel. En tung bil belaster dækket mere i sving og under opbremsning, og derfor skal dækket have et belastningsindeks, der mindst svarer til bilens godkendelse. Mange elbiler kræver XL-dæk (Extra Load), og nogle få kræver HL (High Load). Vi matcher altid dækkets indeks med bilens papirer.

Det andet er moment. En elbil kan levere fuld trækkraft fra stilstand, og på sne og glat føre betyder det, at dækkets lameller og gummiblanding skal arbejde hårdt. Et godt vinterdæk giver her mere greb end et helårsdæk, især på sne og slush.

Rækkevidde og støj

Vinterdæk har generelt lidt højere rullemodstand end sommerdæk, og kulden koster også rækkevidde. Ved at vælge den mindste fælgstørrelse, bilen er godkendt til, får du et dæk med højere profil, som ofte er billigere, mere komfortabelt og lidt mere modstandsdygtigt over for huller i vejen. Se EU-dækmærket for rullemodstand, vådgreb og støj ved hver dækklasse.

TPMS på elbiler

Nogle elbiler bruger sensorer i hjulet (direkte TPMS), fx Tesla, XPENG, Toyota, MG og BMW. Andre, fx VW ID-modellerne, Skoda Enyaq og Elroq, måler indirekte via ABS-systemet. Vi leverer sensorer, når bilen bruger dem, og koder dem til bilen. Læs mere på TPMS-siden.

Husk også, at dæktrykket falder i kulde. Tjek det jævnligt, fordi for lavt tryk både koster rækkevidde og greb.

Find vinterhjul til din elbil

Se fx Tesla Model Y, Tesla Model 3, Skoda Elroq, VW ID.3, Toyota bZ4X og MG4. Vil du vide mere om dækvalg, så læs guiden til vinterdæk til elbil og helårsdæk eller vinterhjul til elbil.

Ofte stillede spørgsmål

Skal en elbil have særlige vinterdæk?

Ikke et særligt EV-mærke, men dækket skal have et belastningsindeks, der passer til bilens vægt, ofte XL. Lav rullemodstand og lavt støjniveau er en fordel på elbiler.

Hvor meget rækkevidde mister jeg med vinterhjul?

Det afhænger af bil, dæk og temperatur. Kulden står normalt for den største del af faldet. Vælg et dæk med god rullemodstandsklasse og den mindste godkendte fælgstørrelse for at begrænse tabet.

Får jeg TPMS-sensorer med?

Ja, hvis bilen bruger sensorer i hjulene. De er inkluderet og kodet til bilen. Har bilen indirekte TPMS, får du almindelige ventiler og betaler ikke for sensorer.